fredag den 26. oktober 2007

Velkommen til 23 ting

Velkommen til 23 tings officielle blog!

23 ting er et online læringsmodul, som løber over 11 uger. Vi starter mandag d. 29. oktober og forventer at være færdige og meget klogere i midten af februar 2008.

Hver uge skal du beskæftige dig med en bestemt web 2.0 teknologi. Fælles for web 2.0 teknologier er, at det er internettjenester, der lader brugerne samarbejde om og dele information online.


Her på bloggen vil du løbende få en kort introduktion til ugens emne og meningen er derefter at lege sig til forståelsen af teknologien. Du kan selv vælge om du vil lege alene eller sammen med en eller flere af dine kolleger.

For at bibeholde legeelementet i projektet, er der ingen krav til hvor hurtigt, du skal gennemgå forløbet. Hver uge bliver en ny teknologi præsenteret, men de forrige uger bliver ikke fjernet, det er derfor muligt at lege i sit eget tempo.

Under hele forløbet vil Carsten caba01.fkb@gmail.com , Jakob F. jafr02.fkb@gmail.com , Jesper jeol03.fkb@gmail.com , Mette M. mema02.fkb@gmail.com og Rikke ripe01.fkb@gmail.com stå til rådighed og hjælpe jer med de enkelte opgaver.

Hver torsdag vil der være workshop i det store mødelokale, hvor eksperterne vil give "lektiehjælp". Tidspunket vil variere fra uge til uge, men du vil altid kunne se tidspunktet for den kommende uge her på bloggen.

1 kommentar:

popudk sagde ...

Hej igen...MIS julefrokost tak