mandag den 13. oktober 2008

Og hermed er det slut for 23 ting-light

Tak for deltagelsen. Håber I har fundet inspiration i de nye ting.

fredag den 10. oktober 2008

Denne uges vinder

Lodtrækningen blev vundet af Maja Helgadottir/III præmien består af en ølgavepakke fra GourmetBryggeriet. Tillykke.

mandag den 6. oktober 2008

Remember the Milk

#5 Få styr på dine opgaver












Nej, dette er ikke en tjeneste sponsoreret af Arla, men derimod en tjeneste, hvor man kan lave huskelister med alt, hvad dertil hører. 'Huskeliste' er nok for svag en beskrivelse, for Remember The Milk (RTM) er nærmere opgavehåndtering. Du kender måske opgavelisten fra Outlook, den her er bare mere overskuelig, den er (selvfølgelig) altid tilgængelig, når du er online og så kan man dele lister med andre. Har du mange projekter eller arbejdsområder, så kan RTM hjælpe med at holde styr på alle opgaverne.


Sådan gør du:

1. Oprettelse og log ind

Først skal du oprette dig på http://www.rememberthemilk.com/ - det er gratis og ligetil. Derefter skal du ind i din mail og bekræfte din tilmelding via det tilsendte link! Når du logger ind, kommer du til oversigten, hvor du kan se, hvilke opgaver der forfalder i dag og i morgen - og hvilke der eventuelt er overskredet. OK, der er jo ingen opgaver, så det må vi få lavet...


2. Lister

Klik videre til Opgaver




Her er fem lister fordelt på fem faner. Indbakke og Sendt bruges ved deling af opgaver, dem gemmer vi lidt. De tre øvrige, Arbejde, Personligt og Studier er eksempler på lister. Listerne indeholder dine opgaver. Du kan oprette, slette, omdøbe m.m. via Indstillinger i øverste menubjælke --> fanen Lister. Hvis en liste skal omdøbes: Listen skal markeres med et flueben og derefter kan du ændre navnet i den højre menuboks (klik på listenavnet).




3. Opgaver

Vælg en liste (under Opgaver) og opret en opgave med Tilføj opgave (eller tryk på T på tastaturet). Når du har gjort det, kan du tilføje deadline, tags mm i boksen til højre. Det er let at skrive datoer, du kan fx skrive 10. nov; næste mandag; i morgen. Lettere bliver det vist ikke!
Prøv nogle forskellige datoer i Deadline og måske også i Gentag.



4. Flere muligheder

I rullegardinet Flere handlinger (se billedet) finder du flere muligheder, fx prioritet, slet og flyt:

























Prøv at sætte en prioritet på opgaven. Læg mærke til farvemarkeringen ved opgaven.


5. Deling af lister og opgaver

De bedste opgaver er jo dem, man kan give til andre :-) Og selvfølgelig kan du dele dine lister eller sende opgaver til andre. Klik på Kontakter og vælg fanen Inviter. Her kan du invitere fx kollegaer til RTM. Når du har fået en kontakt, kan du dele eller sende en opgave via rullegardinet. Du kan også vælge at dele en hel liste (inkl. opgaver), vælg listen og herefter klikker du på fanen Del i kassen til højre. Nu kan du så vælge den eller de kontakter, der også skal kunne bruge listen. Super-smart til projekter og lignende! Det var vist de grundliggende funktioner i Remember The Milk. Hvad synes du om ideen?


Hvis du har lyst til mere

RTM har en del mere avancerede funktioner, vi fremhæver nogle af dem her, men ikke så udførligt som ovenfor.

· Gemte søgninger
Når du laver en søgning, enten direkte via søgefeltet eller via Vis søgemuligheder, vil resultatet optræde i en fane sammen med dine lister. Det kaldes også en Smart Liste. I boksen til højre kan du nu vælge at gemme søgningen. Blot klik på fanen Gem og angiv et navn.

· Tastaturgenveje
Stort set alle dele (hvis ikke alle) af RTM kan vælges via tastaturet, så drop musen! T opretter en opgave, 1 giver opgaven første prioritet, d for at sætte deadline. Se også hele listen over genveje.

· Påmindelser
I Indstillinger --> Påmindelser kan du du bede RTM om at give besked om fx dagens opgaver. Du kan få en daglig påmindelse eller udfra fra deadline. Du kan vælge mellem en mail eller besked via instant messenger.

fredag den 3. oktober 2008

Denne uges vinder

Lodtrækningen blev vundet af Janne Jensen/III i denne uge og præmien består af kaffe og chokolade. Tillykke.

mandag den 29. september 2008

StumbleUpon

# 4 Find interessante hjemmesider

StumbleUpon er et redskab til at ’falde over’ hjemmesider. Man angiver hvilke emner man er interesseret i, og får bragt sider der matcher, hver gang man trykker på knappen ’Stumble’, som ligger i en toolbar i din browser.

1. Toolbar
Du skal begynde med at installere toolbar'en, så sid ved din 'faste' computer.

Gå ind på http://www.stumbleupon.com/ og klik på den store orange ’Join StumbleUpon’-knap.

Luk alle andre browser-vinduer med det samme, ellers lukkes de i installeringen.

Indtast din email-adresse. Du bestemmer selv, hvilken adresse du opgiver. Brug evt. din Gmail, som du fik i forbindelse med ’23 ting’.

Vælg dit brugernavn (som alle andre Stumblere kan se).
Udfyld de øvrige felter, og klik på ’Join and download now’.

Vælg ’Kør’ i den dialogboks, der kommer op.















Vælg ’Kør’ igen











Vælg ’Next’ – dette vil lukke alle dine web-browser-vinduer, og åbne et nyt.















2. Begynd at Stumble
Gå op i din nye toolbar og klik på det blågrønne logo: ’Stumble’ eller ’Start Stumbling’ Så bliver du taget ved hånden, med tips og ideer.












Man vælger ikke et password, for toolbar’en og dermed ens konto er knyttet til computeren. Hvis man af en eller anden grund alligevel har behov for at logge ind får man tilsendt sit password (som er maskin-genereret).

3. Vælg dine interesser
Gå til 'all' i toolbar'en og vælg 'Update topics', så du kan vælge hvilke emner du vil se hjemmesider om.














Hver gang man er inde på en side har man mulighed for at bedømme den, ved at vende tommelfingeren op eller ned

Opad fortæller systemet, at man gerne vil se flere sider af samme slags, med samme vinkel.
Nedad fortæller systemet, at man gerne vil slippe for denne og lignende sider fremover.
Hvis man hverken markerer op eller ned er man automatisk neutral, og vil ind imellem få vist lignende sider.

Når du stumbler normalt får du vist sider indenfor alle dine interesser, godt blandet sammen.
Du kan også stumble udelukkende i en enkelt interesse, så du kun får vist sider om eksempelvis
katte.

Vælg igen rullegardinet under 'all'. Tryk på katte, og stumble videre. Nu får du kun vist sider om katte.










Hvis du vil finde tilbage til sider du har vendt tommelfingeren op til skal du gå til 'Favorites' i toolbar'en.
Favorites bringer dig til StumbleUpon, hvor du kan vælge nye/flere interesser, skabe kontakter, finde venner og bekendte, finpudse din profil , se på andre stumblere og finde folk du deler interesser med.

4. Kontakter i StumbleUpon
Find folk som du synes ser interessante ud, og spørg om de vil være venner.

Hvis man har kontakter/venner i StumbleUpon kan man sende sider direkte til disse. Når begge parter har indvilliget i at være venner ligger din/e ny/e ven/ner under ’Send to’. Når du så er inde på en god side, som du synes din ven skal have glæde af, kan du gå i 'send to', vælge den relevante person, hvorpå du kan skrive en besked om, hvorfor du sender siden videre.

Videre
Nu er du klar til at udforske StumbleUpon yderligere:

Man kan selvfølgelig deltage i hele det community, der ligger til grund for kvalitetsvurderingen i StumbleUpon – nemlig de øvrige brugere. Man kan tjekke de andres yndlingssider, få forslag til venner/kontakter ud fra, at man har mange interesser til fælles, skrive beskeder til hinanden osv.

Man kan angive yndlingsmusik, -bøger, -film osv., og derigennem få vist hvilke andre brugere, man har meget tilfælles med. Når man så har fundet folk man synes har god smag ;-) kan man vælge at man gerne vil have vist de sider, som de synes er gode, sådan at ens Stumbles også sker i andre brugeres favoritsider.

Man kan bruge StumbleUpon til alt fra blot at blive inspireret med hjemmesider man måske aldrig ellers ville have fundet, til at engagere sig i andre stumblere på kryds og tværs af landegrænser og interesser. Bestem selv niveauet.

fredag den 26. september 2008

Denne uges vinder

- af chokolade i fast samt mere flydende form: Marianne Nielsen/VO :-)

mandag den 22. september 2008

#3 Google Maps og Gmaps pedometer

Her er de elektroniske afløsere for kortbog og skridttæller.

Google tilbyder sine brugere en letanvendelig kort- og rutesøgningstjeneste: Google Maps. Her kan man finde lokaliteter og køre-ruter over hele verden og få dem vist på kort eller som satellitbilleder. Kortet kan herefter printes ud.

Med underprogrammet Gmaps Pedometer har man mulighed for at skabe detaljerede gå-, løbe- eller cykelruter. Programmet udregner den præcise afstand og kalorieforbruget i gennemførelsen af ruten.



Øvelse 1: Google Maps

Vi har valgt at benytte den danske version af google maps, som findes på adressen http://maps.google.dk/

Åbningsbilledet viser et oversigtskort over Danmark:



Øverst i kortets højre side har man mulighed for at skifte mellem traditionelt kort, satellitbillede, terrænkort.

Her har vi skiftet til almindelig kortvisning:






I kortets venstre side findes en ”skyder”. Ved at trække i den (med venstre museknap holdt nede) kan man zoome ind og ud på billedet.

Trykker man venstre museknap ned, når markørpilen er inde på selve kortet, kan man trække i kortet. Prøv f.eks. at trække kortet væk fra Danmark og ind på Sverige.



Opgave: Nu skal du finde din hjemadresse på kortet.

1. Skift først til kortvisning

2. I søgeruden over kortet (ved siden af Google-logoet) kan du skrive din adresse og derpå klikke på ”Søg i Google Maps”.

3. Når Google Maps har fundet adressen vil den blive vist på kortet. Er der mange veje med samme navn flere steder i Danmark, bliver du til venstre for kortet bedt om at indsnævre din søgning.

4. Skift fra kortvisning til satellitbillede og zoom ind på dit hus.


Eksempel på søgningen Enghavevej 104:







Opgave: Nu skal du finde en køre-rute fra din hjemadresse til biblioteket.


1. I visningen af resultatet af din hjemadresse-søgning, er der ud for markøren på kortet en taleboble (se kortet ovenfor). I taleboblen har du mulighed for at hente en rutevejledning. Klik på Herfra i boblen. Du kan også vælge Få rutevejledninger øverst på siden under google-logoet.

2. Skriv den adresse som du gerne vil have vist vejen til (i dette tilfælde Falkoner Plads 3)

3. Nu skulle du få vist en kørerute på kortet samt en rutebeskrivelse. Prøv om du kan ændre visningen fra en køre- til en gårute (fingerpeg: kig under til/fra adresserne)

4. Print evt. ruten ud.


Eksempel:






Øvelse 2: Google Maps Pedometer


Nu skal vi til at rejse os fra computeren og være aktive! Et pedometer er det engelske ord for skridttæller og her præsenteres en elektronisk én af slagsen.

Gmaps Pedometer (http://www.gmap-pedometer.com/) anvender Google Maps til at udregne hvor langt, du har bevæget dig, hvor mange kalorier du har forbrændt, udskrive højdeprofiler og meget mere. Og så er det et genialt værktøj til at finde nye ruter med. Følgende beskrivelse er skabt af en løbeinteresseret 23ting-ekspert i det jyske:

Lad os komme i gang! Åben http://www.gmap-pedometer.com/




Startsiden:





Først skal vi lave et par indstillinger i venstre side. Vi vælger ”metric” for at få europæiske mål. Vi kan vælge, om vi vil have kalorietæller med (bemærk, at den er meget vejledende og forudsætter, at man løber eller går), og om vi vil have vist ”elevation” (højdeprofil).




Så skal vi finde vores område på kortet. I boksen ”Jump to”, skriver jeg som et eksempel ”Sejs Denmark” for at finde området, jeg selv bor i. I øverste højre hjørne kan vi vælge, om vi vil have vist kort, satellitfoto eller en hybrid. Jeg foretrækker hybriden, da jeg så kan se skovstier m.v.

I øverste venstre hjørne kan jeg zoome ind og ud ved at bruge ”skyderen”. Jeg zoomer langt ind, så jeg kan finde mit eget hus. Man flytter rundt på kortet ved at klikke med venstre musetast, holde den inde og trække rundt med kortet.

Nu trykker jeg på knappen ”Start recording” og dobbeltklikker på rutens begyndelsespunkt (her er det lige ud for mit hus).


Som vi kan se dukker der nu en lille rød markør frem. Nu dobbeltklikker jeg simpelthen på punkter langs den rute, jeg har løbet eller langs den rute, jeg planlægger at følge. Jo flere punkter man laver, jo mere præcis bliver udregningen. Klikker du forkert, kan du slette punkter ved at klikke på ”Undo last point”.


Som man kan se på billedet herover, bliver hver kilometer markeret, så man løbende kan se distancen. Den præcise distance kan også følges i boksen i venstre side.

Nu har jeg markeret hele ruten og er tilbage ved udgangspunktet. Jeg zoomer lidt ud igen for at få et overblik over min rute.

Nu har jeg de informationer, jeg skal bruge. Jeg kan se, hvor langt jeg har løbet, hvor mange kalorier jeg har forbrændt, og jeg kan se, at jeg startede ud med en bakke.

Hvis jeg nu gerne vil gemme ruten til en anden gang, eller sende den til en ven, kan jeg klikke på ”Save route” i boksen i venstre side. Det giver mig en unik adresse (url), som hører til præcis den rute, jeg har tegnet. Den kan jeg så gemme som et bogmærke eller sende i en e-mail.

Nu er det din tur. Find dit eget område og begynd at måle ruter ud.

Og så er det ellers ud i den friske luft og afprøve ruterne :o)

fredag den 19. september 2008

Ugens lodtrækning

Denne uges heldige vinder blev Anne-Birgitte Larsson - stort tillykke!

fredag den 12. september 2008

Facebook

#2 Venner på nettet

Der findes mange populære vennesteder på nettet i dag. Vennesteder er et fælles begreb for sociale, brugerstyrede netsteder. Kendetegnende for denne type tjeneste er at de kræver engagement og interaktion fra brugerne. Det er på denne måde at tjenesterne vokser og udvikles. Måske skulle der komme en lille advarsel her, for det er så sjovt og spændende at man ofte helt glemmer tid og sted og bruger masser af tid. Vent og se!

Facebook er én af de mest kendte og eksponerede for tiden og her boltrer både unge og ældre sig. Facebook kan bruges til at styrke kontakten med nuværende venner, genfinde gamle venner, som man havde mistet kontakten med og etablere helt nye venskaber. Man kan tilslutte sig eksisterende netværk og oprette nye. Dette er legepladsen for alle barnlige eller nysgerrige sjæle.

Facebook har i øjeblikket mere end 100 millioner deltagere heraf over 700.000 danskere. Læs evt. på Wikipedia om
Facebook.

Hver deltager har sin egen konto hvor man kan se sig selv, sine venner og deres venner. På kontoen kan man lægge billeder ind og fortælle om sig selv. Facebook’s vigtigste funktion er at skabe netværk.


Sådan gør du for at oprette dig i Facebook:

1. Oprettelse og log in
Facebook har adressen:
http://www.facebook.com/

På forsiden bliver du mødt af en lille tilmeldingsformular som nedenstående. Her indtaster du nogle få oplysninger for at tilmelde dig. Vi foreslår at du bruger den gmail-konto, du har fra det tidligere 23 ting-forløb.






















Klik på Tilmeld, indtast ordene i sikkerhedskontrolboksen og klik derefter på Tilmeld igen. Herefter skal du over i din mailboks og klikke på linket i den bekræftelsesmail, du har modtaget fra Facebook. Gennemgå herefter de 3 trin for at gøre din registrering færdig.

Når du først er registreret som bruger, skal du efterfølgende hver gang logge ind med din e-mail samt den valgte adgangskode. På din e-mail vil du modtage en mail hver gang du f.eks. har fået en hilsen inde på Facebook.

2. Lidt om at navigere i Facebook
Profil: Her ligger dine profiloplysninger. Profilen kan redigeres og beriges med mange oplysninger. Skift mellem fanerne for at tilføje dine oplysninger.





Hvis du er inde for at besøge andres konto, så vil et klik på Profil returnere dig til din egen konto.

Når du navigerer rundt i Facebook vil feltet Applikationer følge dig. Applikationer er muligheder/ting/faciliteter du selv kan lægge ind. Du kan også få nye applikationer ved at blive inviteret af én af dine venner.I Facebook er der nogle grundapplikationer. Nedenfor ser du Billeder, Video, Grupper, Begivenheder og Noter som alle er grundapplikationer.


















3. Vis dig med et billede

Når du er i gang med at lægge oplysninger ind om dig selv. Hvad så med et billede af dig selv? Har du sådan et, så prøv at uploade det. Det gør du ved at klikke på Profile ---> Overfør et profilbillede.














Hvis du vælger ikke at ville lægge et billede af dig selv ind, er det også ok. Så vil du blive vist som et stort spørgsmålstegn i profilen. Man kan sagtens have billeder liggende på applikationen billeder - uden at have et billede på profilen.

4. Velkommen på Facebook
Din e-mail indeholder en adressebog. Hvis du f.eks. bruger din Google e-mail, kan Facebook kontrollere om dine kontakter har en konto hos Facebook. Du vil få en liste og mulighed for straks at invitere dem du ønsker, til at blive dine venner.

For at få en ven skal der foretages en invitation og en accept.

Har du fået inviteret nogle venner? Ellers skynd dig at komme i gang!

5. Grupper - nye netværk
Dine interesser kan afspejle sig i din tilknytning til forskellige Grupper. I en sådan gruppe kan du diskutere med dem du har et interessefællesskab med og emnerne er brede. Politiske tilhørsforhold, web 2.0, 23 ting, bibliotekarer, my photos are mine, scor til kor - ja alt hvad hjertet begærer. Og du kan selv oprette en gruppe.

Men prøv i denne omgang at søge på emner der interesserer dig og bliv medlem af én af grupperne. Bliv eventuelt inspireret ved at kigge på dine venners grupper.

Grupper finder du under Applikationer.

6. Leg videre
Nu skulle du gerne have fået lyst til selv at arbejde videre med Facebook. Se om der er sjove applikationer du kan finde hos vennerne, søg efter nye venner, opdater din profil, skriv på en af dine venners Væg, skriv en privat mail, læg din musikliste ind eller hvad du ellers finder sjovt.

Ugens lodtrækning

Efter at have blandet papirstumper med de flittige deltageres navne grundigt rundt i en plastickaffekop har lykkens gud alias Jacob Hoff nu udtrukket ugens heldige vinder af en ølgavepakke fra GourmetBryggeriet: Per-Henrik Nielsen/MB

Tillykke!

mandag den 8. september 2008

GoogleDocs


Ting # 1 Online applikationer og værktøjer


Fokus: Google 'Docs and Spreadsheets'

Vi starter blidt med en gammel kending fra det forrige forløb, og gentager ”Google docs”.
Har du ofte taget en diskette eller et USB stik med fra den ene arbejdsplads til den anden? Du kender sikkert også til at skrive et oplæg, sende det videre til en kollega, få kommentarer retur i en mail sammen med dit oprindelige dokument?


Er det noget du jævnligt oplever, så vil denne uges opgave måske i fremtiden gøre det lettere med samarbejde, og med at kunne arbejde med det samme dokument på flere arbejdspladser. Vi kalder det også kollaboration (samarbejde) på nettet.

Google docs and spreadsheets har du adgang til via din gmail konto som du oprettede i starten af forløbet, da du lavede din blog. Som navnet siger, er det værktøj til dokumenter og regneark. Man kan altid gå tilbage til tidligere versioner, og se hvem der har lavet ændringer i dokumentet.

I Google docs kan man tage dokumenter, som man f.eks. har skrevet i Word, Excel el.lign. på sin egen pc og uploade dem til Google docs og arbejde videre med dem der. Omvendt kan man også downloade dokumenter skrevet i det online program til sin egen pc.


Kom i gang med Google Docs and Spreadsheets

Log ind på din google konto via dette link:
http://docs.google.com/



I Docs and Spreadsheets ser du mulighederne:



Du kan nu oprette et nyt tekstdokument, eller et nyt regneark, eller du kan uploade fx et Word-dokument eller et Excel-regneark fra din pc til din Google konto.


Klik på 'New Document'
nu får du en Word-lignende grænseflade, hvor du kan skrive nogle sætninger, formatere teksten, prøve at indsætte et billede, lave et link osv. Leg lidt med mulighederne, og se hvad der gemmer sig i faneblade og dropdown-menuer.




Navngiv dokumentet ved at klikke på



Klik nu på "Share" det er jo samskrivningen, der er rigtig smart.
Se om du kan finde en eller flere kollegaer, der er online, og gerne i samme lokale som du selv sidder.
Inviter ved at skrive vedkommendes gmail-adresser, hvis flere så adskil med kommaer.
















Klik på 'Invite collaborators' – hvis du ikke allerede har gjort det.
Så får du en formular op, hvor du kan skrive en besked til dem du inviterer.
Gør det og klik på 'Send'

Klik nu på



Få den / dem du har inviteret til at åbne deres Gmail

– de skal åbne din invitationsmail og klikke på linket deri, så de får adgang til dokumentet.Hjælp evt. med at få det åbnet.


Prøv at lukke dokumentet ved at klikke på: Save & close


Og prøv at finde det igen og åbne det.


klik på under fanebladet ”file” - smart, man kan se tidligere rettelser.


Luk det bare igen, og prøv at åbne et nyt, evt. også et regneark, og prøv at uploade et Word- eller Excel-dokument fra din pc.


LEG og LÆR – lige præcis Google Docs og Spreadsheets (eller lignende løsninger) vil være dagligdag fremover, så vi kan lige så godt udforske mulighederne og få det ind på rygmarven. Er du medlem af en arbejdsgruppe, så aftal, at I skriver det næste arbejdsgruppedokument i Google Docs. Begynd at bruge Google Docs i dagligdagen – det her er vigtigt at lege med.

onsdag den 27. august 2008

Velkommen til 23 ting-light - vi starter d. 8. september

- og gennemgår 5 ting.

Der vil blive lagt en ny opgave på 23 ting-bloggen hver mandag fra d. 8. september til og med d. 6. oktober og uge 42 bliver opsamlingsuge, så du kan nå at få afsluttet eventuelle hængepartier.

For at deltage får du brug for den gmail-adresse og den personlige blog, du brugte i sidste 23 ting-periode.

Hvis du har slettet din blog, finder du vejledning til at oprette en ny
her. Husk at sende den nye blog-adresse til Rikke Petersen på ripe01.fkb@gmail.com.

Kan du ikke huske din gamle gmail-adresse eller blog-adresse er der også hjælp at hente hos Rikke.

23 ting-ekspertholdet, som altid er beredt til at besvare 23 ting-spørgsmål, består denne gang af Jacob Hoff/EKS, Jakob From/MB, Maria Moustgaard/VO og Rikke Petersen/IT+MB.

Vi har naturligvis også planlagt workshops i det store mødelokale en dag pr. opgaveuge og datoerne er allerede klar til at blive tilføjet i din kalender:

11. september kl. 13-15
17. september kl. 13-15
23. september kl. 14-16
2. oktober kl. 13-15
9. oktober kl. 13-15.


Alle der når at gennemgå og blogge om ugens opgave inden fredag kl. 12 i den pågældende uge deltager i ugens lodtrækning om en flydende præmie.

God fornøjelse :-)

mandag den 18. februar 2008

Tillykke - du har nu næsten gennemført "23 ting"

Ting 23 - Evaluering

Før du læner dig tilbage i stolen og lytter til musikken på din nye MP3 afspiller, er der lige en enkel sidste ting -nemlig at svare på nogle spørgsmål om DIN oplevelse af forløbet.

Du behøver ikke svare på alle spørgmålene, vælg dem du synes er relevante eller blog om andre overvejelser du har gjort dig.

-Hvilken eller hvilke opgaver synes du bedst om?
-Er der noget specielt der har overrasket dig - enten i anvendelse eller din egen tilgang til det?
-Er der noget i forløbet du synes kunne have været anderledes?
-Ville du deltage igen , hvis et lignende forløb ville blive tilbudt?

Du har nu tilegnet dig en masse nye færdigheder, som du måske slet ikke troede du kunne! Du har leget dig gennem nye web 2.0 teknologier og det har forhåbenligt været sjovt at være med.

De næste 2 uger (uge 8+9) er opsamlingsuger, hvor du kan få afsluttet afsluttet de sidste opgaver.
Uge 10 - Alle blogs blive gennemgået og dem som har fuldført alle 23 ting, vil deltage i lodtrækningen af en bærbar PC.
Uge 11 - Officiel afslutning og lodtrækning (nærmere information følger).


Tak til alle jer, der har deltaget.
Vi håber, I har haft det lige så sjovt som os.

onsdag den 6. februar 2008

Uge 14: Podcast og YouTube

Ting 21: Podcast

Denne uges workshop er desværre aflyst!

Forestil dig at du gerne vil høre oplæsningen af en god roman, som du ved bliver læst op på
DR hver uge. Du skal desværre altid noget når det sker, men vil egentlig gerne høre historien uden at skulle spekulere over hvornår oplæsningen foregår. dr.dk/podcast giver dig mulighed for at abonnere på et RSS, så du atomatisk får besked. Det samme sker hos mange andre udgivere og du vil i denne uge få mulighed for at downloade både musik og historier.
  • Podcast er en måde at hente lyd eller video tl din pc eller din MP3 afspiller/iPod
  • Podcast kan bruges som mulighed for direkte at downloade og afspille lyd eller videofiler. Men podcast adskiller sig fra andre afspilningsformer ved at man kan ”abonnere”, så det automatisk downloades.
  • For at kunne abonnere skal man bruge et RSS feed
  • En podcast linker til en lyd- eller videofil i stedet for en almindelig webside
  • Pod betyder opbevaringssted og cast refererer til broadcasting
  • Læs om det på wikipedia

Forskellige former for podcast:

Et podcast kan f.eks. være:

Legeressourcer:

I princippet kan alle nyhedslæsere bruges til podcasts. Men nogle programmer kan automatisk downloade den mediefil, podcasten linker til. I mange tilfælde er det også muligt at downloade de enkelte filer fra dit abonnement til din MP3/iPod afspiller.
Google reader: Med google reader, hvor du i forvejen er oprettet som bruger, kan du abonnere på podcast. Du modtager information med et link. Du kan derefter vælge at downloade eller fravælge download.

Fri leg

For at komme i gang med denne uges opgaver er det ikke nødvendigt at hente nye programmer. Du har en google reader og du har også prøvet at afspille en oplæst tekst. Du har i forbindelse med musik lagt musik ind på din MP3-afspiller. Så alt er klart til at du kan lege med podcast.

a.Læg et feed (abonnement) ind på din google reader. Vælg gerne et feed fra podhead.dk

--- og ---

b.Afspil podcastet på din PC.

--- og ---

c.Mange feeds tillader at blive downloadet til din PM3/iPod afspiller. Download et digt til din MP3-afspiller og afspil det her.

Ting 22: Youtube
Det er på mode at optage film på sin mobiltelefon og kamera. Altid ved hånden og måske også interessant for andre at kigge på. På nettet vil du mange steder kunne afspille andres videoer og nogle steder er der også mulighed for selv at lægge videoer ind, så andre kan se dem.


Google giver mulighed for at søge på videoer og afspille dem.
http://video.google.com/


http://www.dailymotion.com/ er dansksproget. Her kan du afspille videos, give ratings (en slags karaktergivning), søge på emner og lægge egne videos ind på siden.


http://www.youtube.com/ er engelsk og meget, meget større end f.eks. dailymotion.com. YouTube er meget populær og bruges verden over. Her kan du gratis afspille videos, og lægge egne videos ind. Du kan læse en hel del om YouTube på Wikipedia. Da det er så fyldig og brugt en hjemmeside lægges alle mulige genrer ind. Hjemmesiden er talerør for fanatikere, bruges til præsentation af politiske taler, hjemmeproducerede hobbyfilm, reklamer, sjove små private filmsekvenser og alt hvad ellers kan tænkes! Skulle du støde på noget anstødeligt, så er det muligt at rapportere det videre til YouTube, der så tager stilling og evt. sletter en film.


På YouTube kan du oprette mapper f.eks. til 23ting billeder. Du kan søge på tags og give ratings. Det er muligt at se andre film af samme "filmleverandør" og det muligt at give kommentarer og læse andres kommentarer til film. Det kræver dog, at du er logget på som bruger:


Opret en konto på youtube:


Klik på
http://www.youtube.com/ gå op i højre hjørne og tryk på log in



Og vælg derefter Log in with your Google account



Du får nu muligheden for at oprette en konto. formularen er vist herunder:





Fri leg:

Søg på tags indenfor et favoritemne. Det kunne f.eks. være en musikgruppe, ordet library eller dogs. Afspil et par video´s og find nogle du vil markere som favoritter, og tildel evt. ratings og kommentarer.

fredag den 1. februar 2008

Uge 13: Online applikationer og værktøjer

Ting 19: Google Docs

Workshop i denne uge er torsdag d. 7. februar kl. 13-15

Har du ofte taget en diskette eller et USB stik med fra den ene arbejdsplads til den anden? Du kender sikkert også til at skrive et oplæg, sende det videre til en kollega, få kommentarer retur i en mail sammen med dit oprindelige dokument? Er det noget du jævnligt oplever, så vil denne uges opgave måske i fremtiden gøre det lettere med samarbejde, og med at kunne arbejde med det samme dokument på flere arbejdspladser. Vi kalder det også kollaboration (samarbejde) på nettet. I denne uge skal du udvælge et online kollaborativt værktøj, oprette dokumenter og dele det med andre.Du kan vælge mellem tre forskellige værktøjer.


De tre er ZohoWriter, ThinkFree, og Google docs and spreadsheets. Alle tre kræver at du er logget ind som bruger. Det er gratis at bruge programmerne.ZohoWriter giver adgang til en række forskellige værktøjer såsom tekstbehandling, regneark og præsentationsprogram. Man kan følge versionerne og hente ældre versioner frem.ThinkFree giver adgang til tekstbehandling, regneark og præsentationsprogram. Man kan følge versionerne og hente ældre versioner frem. For at bruge ThinkFree skal man downloade programmet Java. Henvisningen til download af programmet Java ligger i ThinkFree.Google docs and spredsheets har du adgang til via din gmail konto som du oprettede i starten af forløbet, da du lavede din blog. Som navnet siger, er det værktøj til dokumenter og regneark. Man kan altid gå tilbage til tidligere versioner, og se hvem der har lavet ændringer i dokumentet.I alle tre programmer kan man tage dokumenter, som man f.eks. har skrevet i Word, Excel el.lign. på sin egen pc og uploade dem til online programmet og arbejde videre med dem der. Omvendt kan man også downloade dokumenter skrevet i det online program til sin egen pc.

Da de fleste af jer har oprettet en google konto, har vi valgt at fokuserer på Google docs and spreadsheets: http://docs.google.com/
I behøver derfor ikke, at oprette jer som bruger på ZohoWriter og Think Free, bare læs og forsøg at forstå, hvad det er.

Kom i gang med Google Docs and Spreadsheets.
Log ind på din google konto via dette link: http://docs.google.com/

I Docs and Spreadsheets ser du mulighederne:




Du kan nu oprette et nyt tekstdokument, eller et nyt regneark, eller du kan uploade fx et Word-dokument eller et Excel-regneark fra din pc til din Google konto.

Klik på 'New Document'
nu får du en Word-lignende grænseflade, hvor du kan skrive nogle sætninger, formatere teksten, prøve at indsætte et billede, lave et link osv. Leg lidt med mulighederne, og se hvad der gemmer sig i faneblade og dropdown-menuer.





Navngiv og gem dokumentet ved at klikke på 'Save' oppe til højre i skærmbilledet.


Klik nu på 'Share' det er jo samskrivningen, der er rigtig smart.


Se om du kan finde en eller flere kollegaer, der er online, og gerne i samme lokale som du selv sidder.


Inviter ved at skrive vedkommendes gmail-adresser, hvis flere så adskil med kommaer.





Klik på 'Invite collaborators' – hvis du ikke allerede har gjort det.
Så får du en formular op, hvor du kan skrive en besked til dem du inviterer.
Gør det og klik på 'Send'

Klik nu på 'Edit'


Prøv at lukke dokumentet ved at klikke på: 'Save and close'


Og prøv at finde det igen og åbne det.
Prøv at klikke på fanebladet 'Revisions' - smart, man kan se tidligere rettelser.


Luk det bare igen, og prøv at åbne et nyt, evt. også et regneark, og prøv at uploade et Word- eller Excel-dokument fra din pc.


LEG og LÆR – lige præcis Google Docs og Spreadsheets (eller lignende løsninger) vil være dagligdag fremover, så vi kan lige så godt udforske mulighederne og få det ind på rygmarven. Er du medlem af en arbejdsgruppe, så aftal, at I skriver det næste arbejdsgruppedokument i Google Docs. Begynd at bruge Google Docs i dagligdagen – det her er vigtigt at lege med.


Ting 20: Personlige forsider: iGoogle

Den anden ting i denne uge er personlige forsider, hvor du kan designe/sammensætte din egen forside. Her kan du få vist alle de funktioner, du har brug for på én side.

Google er en af udbyderne af en personlig forsidetjeneste, og den hedder iGoogle. Her kan du samle alle funktionerne til din Google-konto.
Vejledningen herunder er primært for at komme i gang via Google-kontoen. Du kan læse mere om personlige forsider på KKB, Herning og Randers’ blog om 23 ting: http://23ting.blogspot.com/search/label/%23%2019%20Personlige%20forsider Læg især mærke til Netvibes – og prøv den evt. senere, hvis du har lyst – for tjenesten er god, men kræver selvstændigt login.


1) Start med at logge ind på din Google-konto.

2) Når du er inde i din Google-mail, vælger du funktionen i øverste venstre hjørne, der hedder Google

3) Derefter vælger du iGoogle, som står i øverst i højre side ved siden af dine kontooplysninger

4) Nu kan du vælge nogle funktioner, du vil have tilknyttet, f.eks. nyheder.



Desuden kan du vælge en baggrund.


Du har nu din første personlige forside – tillykke :-)


Læg mærke til:

Hvis du vil omarrangere siden, skal du trække i og slippe titellinjerne


Klik på en titellinje, hold musen nede og træk elementet rundt på siden - en titellinje er fx:




Prøv også at se hvad de tre små knapper til højre i titellinjen betyder.



Læg mærke til at du kan lave flere forsider (vises som faneblade) ved at klikke på Tilføj en fane øverst til venstre:


Klik på linket tilføj ting ude til højre.


Du får nu en oversigt over forskellige ting (widgets), som du kan vælge at sætte på din forside, hvor du har lyst til. Du kan altså lave dine personlige arbejdssider med linket til lige præcis det, der har relevans for dig, og f.eks. med en side til hver arbejdsfunktion eller interesse.



Antallet af mulige widgets er nærmest eksplosivt stigende, så lær at søge efter dem:


Tilføj den officielle Gmail-widget ved at klikke på Tilføj:




Så tilføjes Gmail elementet til din forside, og du får et link til relaterede elementer:


- Udforsk den funktion en anden gang.



Klik på linket tilbage til startside oppe til venstre. Læg mærke til, at du nu kan se nye Gmail-beskeder direkte på din forside. Klik igen på Tilføj ting og søg på google reader.


Kig på oversigten – husk at det er direkte indgange til dine Google-tjenester, som du ved indsættelse på dine personlige forsider har direkte adgang til med ét Google-konto login.

Tænk over hvordan du kunne tænke dig at organisere din forside.
Du behøver ikke at gøre det nu – bare bliv ved med at åbne siden dagligt og lær ved at lege.

Prøv at vænne dig til at have din forside åben – og hvis du synes, der mangler noget, så prøv om du kan finde en løsning – eller spørg. :-)

God fornøjelse :-)

mandag den 28. januar 2008

Uge 12: Wikier

Workshop i denne uge er desværre aflyst!

Men hold dig ikke tilbage fra at kontakte én af eksperterne, hvis du har brug for hjælp :-)

En wiki er en samling websider, som man kan skrive og redigere direkte i sin webbrowser, og hvor alle versioner gemmes. Versionerne kan til enhver tid sammenlignes - og gamle versioner kan genskabes.

Man starter en wiki med en enkelt webside, og kan herfra nemt oprette nye sider efterhånden som man får brug for dem. Alle, der har rettigheder til det, kan skrive og redigere. Uanset hvor i verden man sidder, så har man altid kun én gældende version, nemlig den sidste. Intet slettes og man kan altid genskabe tidligere indhold.

Hvordan holder man kontrol med, at fx ændringer i interne vejledninger er korrekte? Intet problem! De ansvarlige kan få meddelelser, så snart nogen ændrer noget på de sider, som de er ansvarlige for. Man kan altså lade alle ændre overalt i systemet og de ansvarlige bevarer kontrollen med datakvaliteten, hvilket er både smart, effektivt og ressourcebesparende, og det er der da også rigtigt mange virksomheder, der har opdaget.

For bibliotekerne er det oplagt at bruge wikier til fx linksamlinger, ressourceguides, projektbeskrivelser og -rapporter, samt diverse vejledninger med indhold, der ofte skal opdateres – for nu bare at nævne nogle få anvendelsesmuligheder.


#17 drejer sig udelukkende om at udforske.
Du behøver ikke at registrere dig nogen steder. Du skal kigge på, læse om, og eventuelt lege lidt i nogle forskellige wikiers sandkasser (demo-installationer). Målet er, at du får en god fornemmelse af hvad wikier er og hvad de kan bruges til.

Legeressourcer:
Læs evt. først lidt om wiki-begrebet i den danske og den engelske wikipedia - som også begge er wikier.

http://da.wikipedia.org/wiki/Wiki
http://en.wikipedia.org/wiki/Wiki

Leg i en wiki-sandkasse. Værktøjslinjerne til formatering af tekst i wikier er ofte meget simple. I de fleste wikier kan man også formatere teksten ved hjælp af en speciel wiki-syntaks. De forskellige wikier bruger desværre ofte deres egen syntaks, hvilket kan virke lidt forvirrende. Så det er klogt at læse syntaksvejledningen, når man skal skrive i en ny wiki.

Nogle steder er der også en 'Sandbox' eller demo-installation, hvor du kan afprøve systemet direkte. Prøv en en eller flere af nedenstående:

@Wiki:
http://sandbox.atwiki.com/
Twiki:
http://twiki.org/cgi-bin/view/Sandbox/WebHome
Wikidot:
http://sandbox.wikidot.com/
Dansk Wikipedia:
http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Sandkassen
Detaljeret guide:
http://da.wikipedia.org/wiki/Hj%C3%A6lp:Guide


I ting #18 skal du gøre tre ting:

Oprette en gratis konto hos
http://www.pbwiki.com/ med brugernavnet mineinitialer-fkb.
Kontoen giver dig din egen wiki – altså dit eget websted på nettet! Afprøv din nye wiki lidt.

Oprette dig som bruger på dansk wikipedia hos
http://da.wikipedia.org/ med brugernavnet mineinitialer.fkb.
Udforsk wikipedia lidt, det er et spændende projekt, hvor vi alle kan bidrage inden for vores interesseområde.

Skrive et blogindlæg relateret til wiki-tingene – kunne vi bruge wikier i vores organisation – fx til vejledninger og manualer?


Vejledning til #18

1. Oprette en gratis konto hos
http://www.pbwiki.com/ Gå til http://pbwiki.com/ og udfyld formularen:


Pbwiki accepterer ikke punktummer i wiki-navnet, så vi bruger bindestreg lige som de fleste har gjort til deres weblog, altså initialer-fkb. Pbwiki sender nu en bekræftelses-mail til dig. Åbn den og klik på linket.Du skulle nu komme til en formular, hvor du indtaster password, vælger om siden skal være offentlig eller ej, og accepterer betingelserne. Klik så på:



Derefter scroller du forbi betalingssiderne og klikker på:



Tillykke – du har nu din egen wiki.Kig forsidens oplysninger igennem, se videoen osv. Når du føler dig klar, så klik

øverst og prøv at redigere. Husk, der er intet, der haster. Du kan altid klikke på

og komme tilbage en anden dag. Du har nu fået dit eget websted i wikiform.

2. Oprette dig som bruger på dansk wikipedia hos
http://da.wikipedia.org/
Find 'Opret en konto' oppe til højre i skærmvinduet eller brug nedenstående direkte link.
http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Speciel:Brugerlogin&type=signup&returnto=Forside

Udfyld formularen og klik på 'Opret ny konto' når du er færdig.

Klik på


Du er nu registreret som bruger på dansk Wikipedia. Der bliver nu sendt en bekræftelsesmail til din mailboks. Når mailen er kommet, så klik på linket i mailen, og bekræft at du er dig. Klik nu på:


Kig de forskellige faneblade igennem. Det er ikke nødvendigt at ændre noget, men overvej under fanebladet at 'Overvågningsliste' at hakke af i disse felter:


Når du er færdig – så klik på


Du kan nu logge af – og altid logge ind igen, når du får lyst til at lege med Wikipedia.

mandag den 21. januar 2008

Uge 11: Opsamlingsuge

I denne uge holder vi en ekstra pause for at samle lidt op. Så har alle mulighed for at indhente manglende ting eller fordybe sig mere i nogle ting.

Benyt chancen til at komme med, til at kigge på alle de spændende blogs og eventuelt til at kommentere på noget du finder interessant.

Vi vender tilbage i næste uge med en ny ting. Selvom der er pause afholdes der workshop på torsdag kl. 13-15, så kig forbi hvis du har brug for hjælp til nogle af de tidligere ting.

søndag den 13. januar 2008

Uge 10: Technorati

Workshop i denne uge er torsdag den 17. januar kl. 13-15

Denne uges ting er Technorati, der er en søgemaskine, som søger i blogs og andre sociale teknologier på nettet. Du har mulighed for at tilmelde din blog og tildele den tags. På den måde får andre brugere mulighed for at søge efter og finde din blog :-)

Ugens opgave: I denne er der kun en ting, nemlig:#16 Technorati


Vejledning til # 16 Søgemaskinen Technorati
Vejledningen fører dig igennem en konto-oprettelse, og hjælper dig til at få din blog registreret på Technorati.

Gå til
http://technorati.com/ og klik på Join


Udfyld formularen:



Klik på Join


Hov – så fik vi en fejlmeddelelse. Brugernavnet må kun være bogstaver og numre:
– så slet punktummet i xx.fkb
- og benyt lejligheden til at skrive dit fornavn og efternavn
(du kan selvfølgelig også vælge noget mere anonymt, f.eks. Mette Jensen, hvis du foretrækker),
- samt vinge af i Så ser formularen således ud:




I næste skærmbillede skriver du navnet på din blog (hermed menes webadressen), f.eks. i mit tilfælde:
og klik på Begin Claim

Du får nu besked på at registrere din blog ved at benytte:

Den næste besked lyder a la nedenstående:


Gør følgende:
1) Åbn et nyt browservindue (behold det nuværende åbent)
2) Åbn din weblog og åbn et nyt blogindlæg
3) Skriv en titel og klik på fanebladet Rediger HTML
4) Kopier koden fra Technorati ind i indlægget:

5) Klik på Udgiv indlæg

Gå nu tilbage til browservinduet med Technorati og klik på:

Nu vil Technoratis robotter jævnligt indeksere din blog.

Du kan slette indlægget med Technorati-koden på din blog, når du ved, at Technoratis ”Spiders” har set din blog. Det er sket, når din blog står i din Technorati-konto som Claimed.

Som næste skridt i tilmeldelsesproceduren/i næste skærmbillede får du mulighed for at udfylde din blogbeskrivelse og såvel din blogprofil som din personlige profil med yderligere oplysninger.
Udfyld skemaet så meget, som du har lyst til.

Herefter har du to valgmuligheder:

1) Hvis du har lyst til at lege lidt mere og tilføje et nyt element til din blog, kan du vælge en af Favorite Buttons hos Technorati, som står længere nede på siden, inden du trykker på Gem nederst på siden.

2) Hvis du helst vil springe denne frivillige del over, klikker du bare på Gem nederst på siden.

Hvis du vælger punkt 1), er der her et fif til, hvad du kan gøre:

Vælg en af favorit-knapperne og læg den ind som et sideelement:
a) Vælg Skabelon
b) Tilføj et sideelement
c) Vælg dernæst sideelementet HTML/JavaScript
d) Sæt koden fra Technorati ind (ud for den valgte favorit-knap)
e) Afslut med Gem
f) Du kan derefter flytte sideelementet ned i bunden af elementer eller hvorhen du vil, ved at trække i det.

Du har nu et nyt sideelement, og brugere af Technorati kan nu tilføje din blog som deres favorit hos Technorati :-)

Sådan ser det ud hos mig:


Og som afslutning på denne uges opgave: Husk endelig at beskrive dine oplevelser med Technorati på din blog.

Det var det, og god fornøjelse med Technorati :-)




PS: Hvis du er mere nysgerrig ang. blogsøgemaskiner, så findes der også en dansk søgemaskine, som hedder http://overskrift.dk/

Og i næste uge bliver opgaven…..:
En hvileuge eller en uge til opsamling - alt efter hvad du har tid og lyst til :-)