søndag den 6. januar 2008

Uge 9: Del.icio.us og BNG

Workshop i denne uge er torsdag den 10. januar kl. 10-12

Temaet i denne uge er tags/emneord og linksamlinger. Kært barn har mange navne. Emneord kaldes i web 2.0-verdenen også for tags eller etiketter. En anden web 2.0-mulighed er link- eller bogmærkesamlinger. Du har flere muligheder for at enten lave din egne og bidrage til fælles linksamlinger på nettet. Vi skal i denne uge lege med med bogmærketjenesten del.icio.us, hvor du kan tage dine foretrukne med dig overalt. Derudover kigger vi nærmere på en af bibliotekernes egne linksamlinger nemlig Bibliotekernes Netguide.

Ugens opgaver:
#14 Del.icio.us

#15 Bibliotekernes Netguide

Vejledning til # 14: Bogmærke-tjenesten Del.icio.us:
Del.icio.us kan bedst beskrives som en blanding af en linksamling (både egne og andre brugeres) og ens egne foretrukne.

En af fordelene ved del.icio.us er, at du på denne måde kan have dine foretrukne med dig til alle pc’ere, i stedet for, at et foretrukket link kun ligger på enten din arbejds- eller din private pc.
En anden fordel ved del.icio.us er, at du har mulighed for at se, hvad andre har fundet af gode links inden for et ønsket emne.


Gå til http://del.icio.us/ og klik på register


Udfyld registreringsformularen:
Username:
Det efterhånden sædvanlige brugernavn med dineinitialer.fkb, f.eks. i mit tilfælde
mema02.fkb
Full name: Du kan nøjes med at skrive fornavn eller noget helt andet
E-mail: Brug din gmail:
initialer.fkb@gmail.com
Password: Jeg beklager, men den insisterer på et tal in passwordet, så du er desværre nødt til at tilføje et tal efter eget valg til standardpasswordet frederiksberg

Klik på Register, og din del.icio.us-konto bliver oprettet.
Log på (login) via
http://del.icio.us/

Første gang du logger på, så sender del.icio.us en email til dig,


Vent til e-mailen dukker op i indbakken. Når du åbner mailen, vil der stå noget a la:

Please activate your account by going to:
http://del.icio.us/verify/mema02.fkb/294934d6770cd780


Klik på linket, eller åbn linket i en browser – så skulle kontoen være din :-)

Installation af del.icio.us-knapper i din browser:
Del.icio.us har nogle standard-knapper, der vises i din browser, og som gør det meget nemmere at "bogmærke" en god webside i din del.icio.us-konto.

Først skal menulinien være synlig i din internetbrowser.


Hvis den ikke er synlig, kan du få den frem ved at vælge Funktioner og ”hakke af” ved Menulinie.


Her er en god vejledning til installationen:
http://del.icio.us/help/video/iebuttons Desværre er vejledningen på engelsk, men den er så omfattende, så det bedste er, at hvert enkelt deltager selv ser den igennem og oversætter. Du er selvfølgelig meget velkommen til at spørge :-)

Del.icio.us-knapperne er vigtige – hvis det driller, så hent hjælp hos en kollega eller en af ”23 ting-eksperterne” og få dem installeret, før du går videre.

Læs i det hele taget den gode hjælpeside her – hvor du finder svar på de fleste spørgsmål:
http://del.icio.us/help/

Log på
http://del.icio.us/ - login med dit brugernavn og password

Så skal vi prøve at bogmærke med de nye knapper:

Gå til
http://fkb-23ting.blogspot.com/

Klik på - ses lige under adressefeltet i din browser

Så kommer der en dialog-side frem, og du kan give siden en beskrivelse og tilføje tags (bemærk tags i flere ord desværre skal skrives i kun ét ord).


Klik på Save og prøv også at bogmærke andre blogs efter eget valg

Gå nu til din konto, f.eks. via din nye link-knap:
Så skulle du gerne komme til en side, hvor du kan se dine bogmærkede sider til venstre og ovre til højre en oversigt med dine tags.

Klik på ovre i højre-menuen.
Lav en ny bundle (=klynge eller kategori), f.eks.:

Overfør de relaterede tags til bundlen 23ting ved at klikke på dem.

og
save changes

Prøv nu at gå til
http://www.fkb.dk/ og bogmærk/tag siden med FrederiksbergBibliotek

Gå derefter til din del.icio.us-konto og se dine favorits – så skulle du gerne kunne se, hvordan bundlen 23ting samler de relaterede tags.



Prøv at bogmærke nogle af dine yndlingssider og bundl dem i relevante grupper. Del.icio.us kan leges med på utallige måder. Det bedste er, at du øver dig i, hvordan du bogmærker og grupperer links i bundles. Det er faktisk smart, når du først har vænnet dig til det, og det er dejligt, at du kan få fat i dine bogmærker fra enhver browser, bare der er internetforbindelse.

En lille advarsel: Du kan eksportere dine egne bogmærker gemt på pc'en til del.icio.us – men tjek lige, at der ikke er links med automatisk login imellem. F.eks. et automatisk link-login til Netpunkt eller lignende – det ville være for "træls" at få på nettet. Men det er vist også det eneste, du skal passe på :-)

Bemærk at du kan søge i del.icio.us. Prøv f.eks. at søge på Bibliotekernes Netguide.


Hvis du klikker på Saved by … persons, som er fremhævet med lyserødt under det enkelte link, får du en oversigt over, hvem der har gemt linket. Du kan derefter se, hvad personen ellers har valgt at bogmærke - måske har I de samme interesser, og der er nogle spændende links imellem.

Hvis du har tid og lyst:
Du kan på forskellig måder vise dine links og tags i bloggens højremenu. Gå til del.icio.us' hjælpeside og nede i bunden finder du:


Det er faktisk meget interessant, og noget der kan bruges i faglig formidling senere. Prøv at lege lidt med dem – og overvej hvordan man evt. kan integrere dette i både personlige og måske også i bibliotekets websider. I bloggen: Tilføj et sideelement af typen html/javascript – og kopier koden fra del.icio.us over i sideelementet (i skabelonen til bloggen), så skulle det virke.


Vejledning til # 15: Bibliotekernes Netguide

Denne uges anden ting er en af bibliotekernes egne webservices: Bibliotekernes Netguide (BNG). Sidst i september 2007 blev BNG lanceret i en ny og forbedret udgave, hvor brugerne selv kan tilføje tags og nye links.

Ofte kender brugerne nogle gode links, der vil kunne berige netguiden/linksamlingen yderligere. Desuden er BNG’s emneord, der er tilføjet af en bibliotekar, ikke altid netop det ord, som brugeren ville vælge at bruge og søge på. I forlængelse af udviklingen inden for web 2.0 har BNG derfor valgt at tilbyde brugerne et samarbejde og videndeling om linksamlingen.

BNG bliver ofte sammenlignet med del.icio.us, da begge er linksamlinger, hvor den ene samling er 100 % brugerstyret og den anden er delvist brugerstyret. Derfor har vi valgt at tage BNG med i 23 ting.

Opgaverne i BNG er primært frivillige, og det vigtigste er, at du kigger i guiden og orienterer dig, så du kender til de nye muligheder.

Det er ikke et krav, at du tilføjer et tag. Men hvis du synes, at der mangler et tag ved en post/link, er du meget velkommen :-)

Gå ind på
http://www.bng.dk/

Hvis du ønsker at tilføje et tag i BNG:
Find en post i BNG, som interesser dig. Kig f.eks. i en kategori efter eget valg.
Klik derefter på Vis detaljer


Nu kan du se, hvilke emneord/tags, der allerede er givet til posten.


Vælg derefter Tilføj tags


Du kan frit tilføje tags i BNG.

Hvis du ønsker at lægge et nyt link ind, skal du være tilmeldt som bruger først.

Igen er det frivilligt, om du vil udføre denne opgave, men du kender måske et rigtig godt link inden for dit interesseområde :-)

Oprettelse som bruger:


Vælg Opret ny bruger




Udfyld felterne med brugernavn mv. efter eget ønske. Du vil derefter få tilsendt en mail, hvor du skal bekræfte din oprettelse som bruger. Dette er for at undgå spam i BNG.

Du kan altid senere tilføje flere oplysninger til din profil, hvis du ønsker.

Når du er tilmeldt, kan du logge dig ind:


Nu kan du selv tilføje links:

Det er vigtigt, at du har klikket dig gennem kategorien og underkategorier til den rigtige placering, inden du lægger linket ind, da du ikke senere bliver spurgt om, hvor linket skal placeres. Dvs. hvis du ønsker at lægge et link ind i kategorien Filmfestivaler, skal du klikke dig ind under Film, teater og dans og derefter Film og til sidst vælge Filmfestivaler.

Dine og de andre brugerlinks finder du lige efter Vigtige links, der ligger øverst i de enkelte kategorier.


Dette var ugens opgaver. Husk at beskrive dine oplevelser med del.icio.us og BNG i din blog.
God fornøjelse :-)

Ingen kommentarer: