fredag den 1. februar 2008

Uge 13: Online applikationer og værktøjer

Ting 19: Google Docs

Workshop i denne uge er torsdag d. 7. februar kl. 13-15

Har du ofte taget en diskette eller et USB stik med fra den ene arbejdsplads til den anden? Du kender sikkert også til at skrive et oplæg, sende det videre til en kollega, få kommentarer retur i en mail sammen med dit oprindelige dokument? Er det noget du jævnligt oplever, så vil denne uges opgave måske i fremtiden gøre det lettere med samarbejde, og med at kunne arbejde med det samme dokument på flere arbejdspladser. Vi kalder det også kollaboration (samarbejde) på nettet. I denne uge skal du udvælge et online kollaborativt værktøj, oprette dokumenter og dele det med andre.Du kan vælge mellem tre forskellige værktøjer.


De tre er ZohoWriter, ThinkFree, og Google docs and spreadsheets. Alle tre kræver at du er logget ind som bruger. Det er gratis at bruge programmerne.ZohoWriter giver adgang til en række forskellige værktøjer såsom tekstbehandling, regneark og præsentationsprogram. Man kan følge versionerne og hente ældre versioner frem.ThinkFree giver adgang til tekstbehandling, regneark og præsentationsprogram. Man kan følge versionerne og hente ældre versioner frem. For at bruge ThinkFree skal man downloade programmet Java. Henvisningen til download af programmet Java ligger i ThinkFree.Google docs and spredsheets har du adgang til via din gmail konto som du oprettede i starten af forløbet, da du lavede din blog. Som navnet siger, er det værktøj til dokumenter og regneark. Man kan altid gå tilbage til tidligere versioner, og se hvem der har lavet ændringer i dokumentet.I alle tre programmer kan man tage dokumenter, som man f.eks. har skrevet i Word, Excel el.lign. på sin egen pc og uploade dem til online programmet og arbejde videre med dem der. Omvendt kan man også downloade dokumenter skrevet i det online program til sin egen pc.

Da de fleste af jer har oprettet en google konto, har vi valgt at fokuserer på Google docs and spreadsheets: http://docs.google.com/
I behøver derfor ikke, at oprette jer som bruger på ZohoWriter og Think Free, bare læs og forsøg at forstå, hvad det er.

Kom i gang med Google Docs and Spreadsheets.
Log ind på din google konto via dette link: http://docs.google.com/

I Docs and Spreadsheets ser du mulighederne:




Du kan nu oprette et nyt tekstdokument, eller et nyt regneark, eller du kan uploade fx et Word-dokument eller et Excel-regneark fra din pc til din Google konto.

Klik på 'New Document'
nu får du en Word-lignende grænseflade, hvor du kan skrive nogle sætninger, formatere teksten, prøve at indsætte et billede, lave et link osv. Leg lidt med mulighederne, og se hvad der gemmer sig i faneblade og dropdown-menuer.





Navngiv og gem dokumentet ved at klikke på 'Save' oppe til højre i skærmbilledet.


Klik nu på 'Share' det er jo samskrivningen, der er rigtig smart.


Se om du kan finde en eller flere kollegaer, der er online, og gerne i samme lokale som du selv sidder.


Inviter ved at skrive vedkommendes gmail-adresser, hvis flere så adskil med kommaer.





Klik på 'Invite collaborators' – hvis du ikke allerede har gjort det.
Så får du en formular op, hvor du kan skrive en besked til dem du inviterer.
Gør det og klik på 'Send'

Klik nu på 'Edit'


Prøv at lukke dokumentet ved at klikke på: 'Save and close'


Og prøv at finde det igen og åbne det.
Prøv at klikke på fanebladet 'Revisions' - smart, man kan se tidligere rettelser.


Luk det bare igen, og prøv at åbne et nyt, evt. også et regneark, og prøv at uploade et Word- eller Excel-dokument fra din pc.


LEG og LÆR – lige præcis Google Docs og Spreadsheets (eller lignende løsninger) vil være dagligdag fremover, så vi kan lige så godt udforske mulighederne og få det ind på rygmarven. Er du medlem af en arbejdsgruppe, så aftal, at I skriver det næste arbejdsgruppedokument i Google Docs. Begynd at bruge Google Docs i dagligdagen – det her er vigtigt at lege med.


Ting 20: Personlige forsider: iGoogle

Den anden ting i denne uge er personlige forsider, hvor du kan designe/sammensætte din egen forside. Her kan du få vist alle de funktioner, du har brug for på én side.

Google er en af udbyderne af en personlig forsidetjeneste, og den hedder iGoogle. Her kan du samle alle funktionerne til din Google-konto.
Vejledningen herunder er primært for at komme i gang via Google-kontoen. Du kan læse mere om personlige forsider på KKB, Herning og Randers’ blog om 23 ting: http://23ting.blogspot.com/search/label/%23%2019%20Personlige%20forsider Læg især mærke til Netvibes – og prøv den evt. senere, hvis du har lyst – for tjenesten er god, men kræver selvstændigt login.


1) Start med at logge ind på din Google-konto.

2) Når du er inde i din Google-mail, vælger du funktionen i øverste venstre hjørne, der hedder Google

3) Derefter vælger du iGoogle, som står i øverst i højre side ved siden af dine kontooplysninger

4) Nu kan du vælge nogle funktioner, du vil have tilknyttet, f.eks. nyheder.



Desuden kan du vælge en baggrund.


Du har nu din første personlige forside – tillykke :-)


Læg mærke til:

Hvis du vil omarrangere siden, skal du trække i og slippe titellinjerne


Klik på en titellinje, hold musen nede og træk elementet rundt på siden - en titellinje er fx:




Prøv også at se hvad de tre små knapper til højre i titellinjen betyder.



Læg mærke til at du kan lave flere forsider (vises som faneblade) ved at klikke på Tilføj en fane øverst til venstre:


Klik på linket tilføj ting ude til højre.


Du får nu en oversigt over forskellige ting (widgets), som du kan vælge at sætte på din forside, hvor du har lyst til. Du kan altså lave dine personlige arbejdssider med linket til lige præcis det, der har relevans for dig, og f.eks. med en side til hver arbejdsfunktion eller interesse.



Antallet af mulige widgets er nærmest eksplosivt stigende, så lær at søge efter dem:


Tilføj den officielle Gmail-widget ved at klikke på Tilføj:




Så tilføjes Gmail elementet til din forside, og du får et link til relaterede elementer:


- Udforsk den funktion en anden gang.



Klik på linket tilbage til startside oppe til venstre. Læg mærke til, at du nu kan se nye Gmail-beskeder direkte på din forside. Klik igen på Tilføj ting og søg på google reader.


Kig på oversigten – husk at det er direkte indgange til dine Google-tjenester, som du ved indsættelse på dine personlige forsider har direkte adgang til med ét Google-konto login.

Tænk over hvordan du kunne tænke dig at organisere din forside.
Du behøver ikke at gøre det nu – bare bliv ved med at åbne siden dagligt og lær ved at lege.

Prøv at vænne dig til at have din forside åben – og hvis du synes, der mangler noget, så prøv om du kan finde en løsning – eller spørg. :-)

God fornøjelse :-)

Ingen kommentarer: