fredag den 19. september 2008
fredag den 12. september 2008
Der findes mange populære vennesteder på nettet i dag. Vennesteder er et fælles begreb for sociale, brugerstyrede netsteder. Kendetegnende for denne type tjeneste er at de kræver engagement og interaktion fra brugerne. Det er på denne måde at tjenesterne vokser og udvikles. Måske skulle der komme en lille advarsel her, for det er så sjovt og spændende at man ofte helt glemmer tid og sted og bruger masser af tid. Vent og se!
Facebook er én af de mest kendte og eksponerede for tiden og her boltrer både unge og ældre sig. Facebook kan bruges til at styrke kontakten med nuværende venner, genfinde gamle venner, som man havde mistet kontakten med og etablere helt nye venskaber. Man kan tilslutte sig eksisterende netværk og oprette nye. Dette er legepladsen for alle barnlige eller nysgerrige sjæle.
Facebook har i øjeblikket mere end 100 millioner deltagere heraf over 700.000 danskere. Læs evt. på Wikipedia om Facebook.
Hver deltager har sin egen konto hvor man kan se sig selv, sine venner og deres venner. På kontoen kan man lægge billeder ind og fortælle om sig selv. Facebook’s vigtigste funktion er at skabe netværk.
Sådan gør du for at oprette dig i Facebook:
1. Oprettelse og log in
Facebook har adressen: http://www.facebook.com/
På forsiden bliver du mødt af en lille tilmeldingsformular som nedenstående. Her indtaster du nogle få oplysninger for at tilmelde dig. Vi foreslår at du bruger den gmail-konto, du har fra det tidligere 23 ting-forløb.

Klik på Tilmeld, indtast ordene i sikkerhedskontrolboksen og klik derefter på Tilmeld igen. Herefter skal du over i din mailboks og klikke på linket i den bekræftelsesmail, du har modtaget fra Facebook. Gennemgå herefter de 3 trin for at gøre din registrering færdig.
Når du først er registreret som bruger, skal du efterfølgende hver gang logge ind med din e-mail samt den valgte adgangskode. På din e-mail vil du modtage en mail hver gang du f.eks. har fået en hilsen inde på Facebook.
2. Lidt om at navigere i Facebook
Profil: Her ligger dine profiloplysninger. Profilen kan redigeres og beriges med mange oplysninger. Skift mellem fanerne for at tilføje dine oplysninger.
Hvis du er inde for at besøge andres konto, så vil et klik på Profil returnere dig til din egen konto.
Når du navigerer rundt i Facebook vil feltet Applikationer følge dig. Applikationer er muligheder/ting/faciliteter du selv kan lægge ind. Du kan også få nye applikationer ved at blive inviteret af én af dine venner.I Facebook er der nogle grundapplikationer. Nedenfor ser du Billeder, Video, Grupper, Begivenheder og Noter som alle er grundapplikationer.

3. Vis dig med et billede
Når du er i gang med at lægge oplysninger ind om dig selv. Hvad så med et billede af dig selv? Har du sådan et, så prøv at uploade det. Det gør du ved at klikke på Profile ---> Overfør et profilbillede.

Hvis du vælger ikke at ville lægge et billede af dig selv ind, er det også ok. Så vil du blive vist som et stort spørgsmålstegn i profilen. Man kan sagtens have billeder liggende på applikationen billeder - uden at have et billede på profilen.
4. Velkommen på Facebook
Din e-mail indeholder en adressebog. Hvis du f.eks. bruger din Google e-mail, kan Facebook kontrollere om dine kontakter har en konto hos Facebook. Du vil få en liste og mulighed for straks at invitere dem du ønsker, til at blive dine venner.
For at få en ven skal der foretages en invitation og en accept.
Har du fået inviteret nogle venner? Ellers skynd dig at komme i gang!
5. Grupper - nye netværk
Dine interesser kan afspejle sig i din tilknytning til forskellige Grupper. I en sådan gruppe kan du diskutere med dem du har et interessefællesskab med og emnerne er brede. Politiske tilhørsforhold, web 2.0, 23 ting, bibliotekarer, my photos are mine, scor til kor - ja alt hvad hjertet begærer. Og du kan selv oprette en gruppe.
Men prøv i denne omgang at søge på emner der interesserer dig og bliv medlem af én af grupperne. Bliv eventuelt inspireret ved at kigge på dine venners grupper.
Grupper finder du under Applikationer.
6. Leg videre
Nu skulle du gerne have fået lyst til selv at arbejde videre med Facebook. Se om der er sjove applikationer du kan finde hos vennerne, søg efter nye venner, opdater din profil, skriv på en af dine venners Væg, skriv en privat mail, læg din musikliste ind eller hvad du ellers finder sjovt.
Ugens lodtrækning
Tillykke!
mandag den 8. september 2008
GoogleDocs
Ting # 1 Online applikationer og værktøjer
Fokus: Google 'Docs and Spreadsheets'
Vi starter blidt med en gammel kending fra det forrige forløb, og gentager ”Google docs”.
Har du ofte taget en diskette eller et USB stik med fra den ene arbejdsplads til den anden? Du kender sikkert også til at skrive et oplæg, sende det videre til en kollega, få kommentarer retur i en mail sammen med dit oprindelige dokument?
Er det noget du jævnligt oplever, så vil denne uges opgave måske i fremtiden gøre det lettere med samarbejde, og med at kunne arbejde med det samme dokument på flere arbejdspladser. Vi kalder det også kollaboration (samarbejde) på nettet.
Google docs and spreadsheets har du adgang til via din gmail konto som du oprettede i starten af forløbet, da du lavede din blog. Som navnet siger, er det værktøj til dokumenter og regneark. Man kan altid gå tilbage til tidligere versioner, og se hvem der har lavet ændringer i dokumentet.
I Google docs kan man tage dokumenter, som man f.eks. har skrevet i Word, Excel el.lign. på sin egen pc og uploade dem til Google docs og arbejde videre med dem der. Omvendt kan man også downloade dokumenter skrevet i det online program til sin egen pc.
Kom i gang med Google Docs and Spreadsheets
Log ind på din google konto via dette link: http://docs.google.com/
I Docs and Spreadsheets ser du mulighederne:

Du kan nu oprette et nyt tekstdokument, eller et nyt regneark, eller du kan uploade fx et Word-dokument eller et Excel-regneark fra din pc til din Google konto.
Klik på 'New Document'
nu får du en Word-lignende grænseflade, hvor du kan skrive nogle sætninger, formatere teksten, prøve at indsætte et billede, lave et link osv. Leg lidt med mulighederne, og se hvad der gemmer sig i faneblade og dropdown-menuer.

Navngiv dokumentet ved at klikke på

Klik nu på "Share" det er jo samskrivningen, der er rigtig smart.
Se om du kan finde en eller flere kollegaer, der er online, og gerne i samme lokale som du selv sidder.
Inviter ved at skrive vedkommendes gmail-adresser, hvis flere så adskil med kommaer.

Klik på 'Invite collaborators' – hvis du ikke allerede har gjort det.
Så får du en formular op, hvor du kan skrive en besked til dem du inviterer.
Gør det og klik på 'Send'
Klik nu på

Få den / dem du har inviteret til at åbne deres Gmail
– de skal åbne din invitationsmail og klikke på linket deri, så de får adgang til dokumentet.Hjælp evt. med at få det åbnet.
Prøv at lukke dokumentet ved at klikke på: Save & close
Og prøv at finde det igen og åbne det.
klik på
under fanebladet ”file” - smart, man kan se tidligere rettelser.Luk det bare igen, og prøv at åbne et nyt, evt. også et regneark, og prøv at uploade et Word- eller Excel-dokument fra din pc.
LEG og LÆR – lige præcis Google Docs og Spreadsheets (eller lignende løsninger) vil være dagligdag fremover, så vi kan lige så godt udforske mulighederne og få det ind på rygmarven. Er du medlem af en arbejdsgruppe, så aftal, at I skriver det næste arbejdsgruppedokument i Google Docs. Begynd at bruge Google Docs i dagligdagen – det her er vigtigt at lege med.
onsdag den 27. august 2008
Velkommen til 23 ting-light - vi starter d. 8. september
Der vil blive lagt en ny opgave på 23 ting-bloggen hver mandag fra d. 8. september til og med d. 6. oktober og uge 42 bliver opsamlingsuge, så du kan nå at få afsluttet eventuelle hængepartier.
For at deltage får du brug for den gmail-adresse og den personlige blog, du brugte i sidste 23 ting-periode.
Hvis du har slettet din blog, finder du vejledning til at oprette en ny her. Husk at sende den nye blog-adresse til Rikke Petersen på ripe01.fkb@gmail.com.
Kan du ikke huske din gamle gmail-adresse eller blog-adresse er der også hjælp at hente hos Rikke.
23 ting-ekspertholdet, som altid er beredt til at besvare 23 ting-spørgsmål, består denne gang af Jacob Hoff/EKS, Jakob From/MB, Maria Moustgaard/VO og Rikke Petersen/IT+MB.
Vi har naturligvis også planlagt workshops i det store mødelokale en dag pr. opgaveuge og datoerne er allerede klar til at blive tilføjet i din kalender:
11. september kl. 13-15
17. september kl. 13-15
23. september kl. 14-16
2. oktober kl. 13-15
9. oktober kl. 13-15.
Alle der når at gennemgå og blogge om ugens opgave inden fredag kl. 12 i den pågældende uge deltager i ugens lodtrækning om en flydende præmie.
God fornøjelse :-)
mandag den 18. februar 2008
Tillykke - du har nu næsten gennemført "23 ting"
Før du læner dig tilbage i stolen og lytter til musikken på din nye MP3 afspiller, er der lige en enkel sidste ting -nemlig at svare på nogle spørgsmål om DIN oplevelse af forløbet.
Du behøver ikke svare på alle spørgmålene, vælg dem du synes er relevante eller blog om andre overvejelser du har gjort dig.
-Hvilken eller hvilke opgaver synes du bedst om?
-Er der noget specielt der har overrasket dig - enten i anvendelse eller din egen tilgang til det?
-Er der noget i forløbet du synes kunne have været anderledes?
-Ville du deltage igen , hvis et lignende forløb ville blive tilbudt?
Du har nu tilegnet dig en masse nye færdigheder, som du måske slet ikke troede du kunne! Du har leget dig gennem nye web 2.0 teknologier og det har forhåbenligt været sjovt at være med.
De næste 2 uger (uge 8+9) er opsamlingsuger, hvor du kan få afsluttet afsluttet de sidste opgaver.
Uge 10 - Alle blogs blive gennemgået og dem som har fuldført alle 23 ting, vil deltage i lodtrækningen af en bærbar PC.
Uge 11 - Officiel afslutning og lodtrækning (nærmere information følger).
Tak til alle jer, der har deltaget.
Vi håber, I har haft det lige så sjovt som os.
onsdag den 6. februar 2008
Uge 14: Podcast og YouTube
Denne uges workshop er desværre aflyst!
Forestil dig at du gerne vil høre oplæsningen af en god roman, som du ved bliver læst op på DR hver uge. Du skal desværre altid noget når det sker, men vil egentlig gerne høre historien uden at skulle spekulere over hvornår oplæsningen foregår. dr.dk/podcast giver dig mulighed for at abonnere på et RSS, så du atomatisk får besked. Det samme sker hos mange andre udgivere og du vil i denne uge få mulighed for at downloade både musik og historier.
- Podcast er en måde at hente lyd eller video tl din pc eller din MP3 afspiller/iPod
- Podcast kan bruges som mulighed for direkte at downloade og afspille lyd eller videofiler. Men podcast adskiller sig fra andre afspilningsformer ved at man kan ”abonnere”, så det automatisk downloades.
- For at kunne abonnere skal man bruge et RSS feed
- En podcast linker til en lyd- eller videofil i stedet for en almindelig webside
- Pod betyder opbevaringssted og cast refererer til broadcasting
- Læs om det på wikipedia
Forskellige former for podcast:
Et podcast kan f.eks. være:
- "Guld fra arkiverne" DR´s hjemmeside.
- Talkshows f.eks. Gaardbo på p1
- Artikler f.eks. fra Computerworld
- Romanføljetoner f.eks. Illiaden
- Nye film fra f.eks. YouTube
Legeressourcer:
- Læs om podcast på Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Podcasting
- Danmarks Radio Podcast: http://www.dr.dk/podcast/
- Dansk hjemmeside med podcast: http://www.podhead.dk/
- Randersegnens Biblioteker om podcast: http://www.it-borger.dk/den-nye-it-verden/podcast/lav-din-egen-podcast
- Biblioteket i Herning om podcast: http://www.herningbib.dk/nettips/template.asp?pagename=rss-feeds
Google reader: Med google reader, hvor du i forvejen er oprettet som bruger, kan du abonnere på podcast. Du modtager information med et link. Du kan derefter vælge at downloade eller fravælge download.
Fri leg
For at komme i gang med denne uges opgaver er det ikke nødvendigt at hente nye programmer. Du har en google reader og du har også prøvet at afspille en oplæst tekst. Du har i forbindelse med musik lagt musik ind på din MP3-afspiller. Så alt er klart til at du kan lege med podcast.
a.Læg et feed (abonnement) ind på din google reader. Vælg gerne et feed fra podhead.dk
--- og ---
b.Afspil podcastet på din PC.
--- og ---
c.Mange feeds tillader at blive downloadet til din PM3/iPod afspiller. Download et digt til din MP3-afspiller og afspil det her.
Det er på mode at optage film på sin mobiltelefon og kamera. Altid ved hånden og måske også interessant for andre at kigge på. På nettet vil du mange steder kunne afspille andres videoer og nogle steder er der også mulighed for selv at lægge videoer ind, så andre kan se dem.
Google giver mulighed for at søge på videoer og afspille dem. http://video.google.com/
http://www.dailymotion.com/ er dansksproget. Her kan du afspille videos, give ratings (en slags karaktergivning), søge på emner og lægge egne videos ind på siden.
http://www.youtube.com/ er engelsk og meget, meget større end f.eks. dailymotion.com. YouTube er meget populær og bruges verden over. Her kan du gratis afspille videos, og lægge egne videos ind. Du kan læse en hel del om YouTube på Wikipedia. Da det er så fyldig og brugt en hjemmeside lægges alle mulige genrer ind. Hjemmesiden er talerør for fanatikere, bruges til præsentation af politiske taler, hjemmeproducerede hobbyfilm, reklamer, sjove små private filmsekvenser og alt hvad ellers kan tænkes! Skulle du støde på noget anstødeligt, så er det muligt at rapportere det videre til YouTube, der så tager stilling og evt. sletter en film.
På YouTube kan du oprette mapper f.eks. til 23ting billeder. Du kan søge på tags og give ratings. Det er muligt at se andre film af samme "filmleverandør" og det muligt at give kommentarer og læse andres kommentarer til film. Det kræver dog, at du er logget på som bruger:
Opret en konto på youtube:
Klik på http://www.youtube.com/ gå op i højre hjørne og tryk på log in

Og vælg derefter Log in with your Google account

Du får nu muligheden for at oprette en konto. formularen er vist herunder:

Fri leg: